Sundhedspersonale skal ikke bevise, at konkret smitte med COVID-19 er sket på arbejdet

Smitte med COVID-19 kan efter en konkret vurdering anerkendes som arbejdsskade. Det gælder f.eks. hvis det kan sandsynliggøres, at man har et arbejde, hvor man er udsat for risiko for smitte.

Flere fagforeninger har i løbet af de seneste uger efterlyst klare retningslinjer for, hvornår man kan få erstatning for COVID-19 som arbejdsskade. Samtidig kritiseres det, at f.eks. sundhedspersonale skal kunne bevise, at der er sket en konkret smitte på arbejdet, for at sagen kan anerkendes.

Hvis man er sundhedspersonale, der arbejder med COVID-19, er man ikke pålagt at påvise en konkret smittekilde. Det skal kunne sandsynliggøres, at smitten er sket på arbejdet. Hvis man er udsat for en risiko i sit arbejde, er det normalt tilstrækkeligt til, at man kan sandsynliggøre, at smitten er sket der.

Sundhedspersonale skal således ikke påvise en konkret smittekilde. Det gælder læger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, portører og rengøringspersonale. Det gælder også andre faggrupper, der har tæt borgerkontakt, der medfører risiko for smitte.

I alle tilfælde er det en konkret vurdering, om sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade, og diagnosen COVID-19 skal være stillet.

I AES er vi vores rolle og ansvar som myndighed meget bevidst i denne tid, hvor både sundhedspersonale og andre med tæt borgerkontakt gør en kæmpe indsats og løber en risiko for at passe på os andre.

Fakta

  • AES har endnu ikke afgjort sager om COVID-19
  • AES har indtil nu modtaget omkring 20 anmeldelser af forskellige sager relateret til COVID-19 – dels sager om smitte med sygdommen, dels f.eks. sager om allergi som følge af brug af værnemidler.
  • Antallet af sager kan vokse hurtigt.
  • Alle sager om COVID-19 behandles af en gruppe af erfarne sagsbehandlere

For mere information kontakt presserådgiver Christian Mortensen 20 56 87 02