Tal for anmeldte og anerkendte arbejdsskader relateret til COVID-19 (uge 52)
AES har nu modtaget i alt 2.259 anmeldelser om arbejdsskader relateret til COVID-19.
De 2.259 anmeldelser omfatter dels sager om selve sygdommen, dels sager om fx allergi som følge af brug af værnemidler. Tallet er opdateret pr. 21. december 2020. (OBS! Tallet opdateres næste gang d. 5. januar)
I mindre end fem af de afgjorte sager, hvor en person har fået sygdommen COVID-19 efter udsættelse for smitte på sit arbejde, er sagen afvist. Af hensyn til anonymitet offentliggør AES ikke det samlede antal afgjorte sager på nuværende tidspunkt – herunder de samlede tal for anerkendte og afviste sager.
Udover sager om smitte med COVID-19 modtager AES løbende anmeldelser om andre sygdomme relateret til pandemien. De afviste sager drejer sig ikke om diagnosen COVID-19, men om øvrige sager relateret til pandemien, samt om sager hvor tilskadekomne, trods rykkere, ikke har svaret på AES’ spørgeskema om de nødvendige oplysninger i sagen.
På vores side om COVID-19 og arbejdsskader finder du en uddybning af tallene, og mere information om reglerne for arbejdsskadeerstatning i forbindelse med COVID-19.
For mere information kontakt presserådgiver Christian Frederik Mortensen på tlf. 20 56 87 02.