Arbejdsskadelovens historie

1898 - Den første lov om arbejdsskader

Den 7. januar 1898 blev den første danske ulykkesforsikringslov stadfæstet af Christian den Niende. 1. april samme år blev Arbejderforsikringsrådet, der med tiden er blevet til Arbejdsskadestyrelsen, samlet for første gang for at forberede sig til lovens ikrafttrædelse 15. januar 1899.

Loven fastslog, at arbejdsgivere havde udvidet ansvar for deres arbejderes ulykker under arbejdets udførelse. Arbejdsgiverne kunne frivilligt forsikre sig. Kun visse arbejdsgivere med særlig farlig virksomhed og visse arbejdere, især fabriksarbejdere, var omfattet af loven.

Gennem årene blev loven udvidet, så den også gjaldt andre erhvervsgrupper. I 1900 kom fiskerne med. Men forsikring var frivillig.

I 1905 kom søfarten med, og forsikring blev her lovpligtig. I 1908 kom landbruget med. Også for landbrugets arbejdsgivere var der forsikringspligt.

1973 - Ret til dagpenge pga. en arbejdsskade kom ind under dagpengeloven

I 1973 kom dagpengeloven, som samlede alle former for dagpenge uanset årsag. Retten til dagpenge på grund af uarbejdsdygtighed, ulykkestilfælde eller erhvervssygdomme blev derved flyttet fra arbejdsskadeloven til dagpengeloven.

1976 - Flere erhvervssygdomme dukkede op

I forbindelse med at stadig flere kemiske stoffer dukkede op på arbejdspladserne fik man det indtryk at antallet af erhvervssygdomme voksede. Derfor blev ulykkesforsikringsloven ændret i 1976. Fortegnelsen over erhvervssygdomme blev placeret i en bekendtgørelse - hvilket lettede ændringer - og visse erhvervssygdomssager blev forelagt Erhvervssygdomsudvalget, der også fik forelagt forslag til ændringer i fortegnelsen.

1978 - Invaliditetserstatning blev udskiftet med méngodtgørelse

I 1978 kom den fjerde hovedlov - arbejdsskadeforsikringsloven. Den vigtigste ændring var at invaliditetserstatning forsvandt og blev erstattet af méngodtgørelse og erstatning for erhvervsevnetab.

1993 - Nye frister for sagsbehandlingen og beregningen af erstatning

I 1993 kom den femte hovedlov: Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Her blev frister for sagsbehandlingen fastsat i styrelsen, arbejdsgiverens klagemuligheder blev præciseret, der kom nye regler om kapitalisering af en løbende erstatning, beregningen af godtgørelse for mén blev forenklet, og forvaltningslovens regler om partshøring skulle fremtidig anvendes i stedet for den hidtidige arbejdsskadeforsikringslovs egne regler.

1996 - En pludselig løfteskade blev anerkendt som en arbejdsskade

Den 1. juli 1996 blev arbejdsskadebegrebet pludselig løfteskade indført.

Fra 1. januar 1997 blev der oprettet forsikringsenheder for de enkelte ministerområder, der i hovedsagen svarer til forsikringsselskaberne for de private arbejdsgivere, og den 1. januar 1999 blev Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) oprettet. Det er en selvejende institution, der opkræver bidrag fra arbejdsgiverne til at finansiere udgifterne ved pludselige løfteskader og erhvervssygdomme. Arbejdsskadestyrelsen afgør fortsat disse sager.

Ved ulykkestilfælde og kortvarige skadelige påvirkninger sker udbetalingerne som hidtil efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelser fra det forsikringsselskab, hvor arbejdsgiveren har tegnet sin forsikring.

2003 - Reform af arbejdsskadeområdet - flere arbejdsskader kan anerkendes

I 2003 vedtog Folketinget en reform af arbejdsskadeområdet, som betød, at flere ulykker og sygdomme blev anerkendt som arbejdsskader. Loven trådte i kraft over to omgange i 2004 for ulykker og 2005 for sygdomme.

En væsentlig del af reformen var et nyt ulykkesbegreb, der blev indført med det formål, at flere ulykker skulle anerkendes som arbejdsskader. Tidligere var det et krav, at der var tale om en ”pludseligt udefra kommende indvirkning” på kroppen. Det betød, at en del arbejdsulykker blev afvist, fordi en påvirkning var forventelig eller sædvanlig.

Derfor blev kravene til anerkendelse af ulykker ændret til: ”En personskade, der er forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for fem dage”. Den nye definition betød, at flere skader blev anerkendt som ulykker.

Fra 2005 blev kravene til, hvornår en erhvervssygdom kan anerkendes også lempet. Det skete ved, at der blev stillet mindre krav til det lægelige bevis for sammenhængen mellem en påvirkning i arbejdet og en sygdom. Ændringen betød, at en række nye sygdomme kunne anerkendes som arbejdsskader. Samtidig blev Danmark et af de få lande i verden, der har en psykisk sygdom på listen over erhvervssygdomme. Det skete med tilføjelse af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) til listen over erhvervssygdomme.

Samme liste bliver løbende tilpasset, så den afspejler den nyeste forskning om sammenhængen mellem sygdom og arbejde. Det arbejde sidder Erhvervssygdomsudvalget med.