Museskader set over tid

Tre sager anerkendt september 2006

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget besluttede på et møde den 26. september 2006 at anerkende tre sager om sygdomme i armen opstået efter meget intensivt arbejde med pc-mus.

De tre anerkendelser var første gang, at museskader blev anerkendt som erhvervssygdomme i Danmark.

I alle tre tilfælde var der tale om tennisalbue i højre side, som var opstået efter langvarigt og meget intensivt arbejde med pc-mus, der påvirkede albuens muskulatur betydeligt.
Alle 3 havde anvendt pc-musen intensivt mellem 7 og 9 timer dagligt, hvor arbejdet krævede mange museklik i minuttet og en stor grad af præcision.

I to af tilfældene var der tale om meget intensivt arbejde med CAD-programmer, mens det tredje tilfælde handlede om intensivt arbejde som typotekniker med opsætning og ombrydning af diverse tryksager, tidsskrifter og lignende.

Grundlaget for anerkendelserne

Anerkendelserne fandt sted i forlængelse af Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets drøftelser i november 2005 og februar 2006 om den medicinske dokumentation for en sammenhæng mellem forskellige former for skader i arm, skulder og nakke og pc-arbejde med mus og tastatur.

Parterne blev på disse møder enige om, at der generelt ikke er god dokumentation for en årsagssammenhæng, men at der i ganske særlige tilfælde kan være grundlag for anerkendelse af sygdomme i albuen, underarmen eller hånden, når sygdommen er opstået i forbindelse med et ekstraordinært, intensivt arbejde med pc-mus.

Tidligere møder om museskader 2006/2005

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget drøftede på et møde i februar 2006 en ny udredning om sammenhænge mellem sygdomme i nakken, skulderen, armen og hånden og computerarbejde.

Udredningen konkluderer, at der er begrænset eller utilstrækkelig dokumentation for at arbejde med mus eller tastatur kan føre til en række sygdomme i det øvre bevægeapparat.
Udredningens konklusioner bygger på en videnskabelig gennemgang af international forskning på området.

På mødet var der enighed om, at der fortsat ikke findes tilstrækkelig medicinsk dokumentation, der kan begrunde, at sygdomme i nakken, skulderen, armen eller hånden som følge af computerarbejde optages på fortegnelserne over erhvervssygdomme.

Der er som udgangspunkt heller ikke grundlag for at anerkende en sygdom som følge af computerarbejde uden for fortegnelsen efter forelæggelse af sagen for Erhvervssygdomsudvalget, da det ud fra den nuværende viden normalt ikke vil kunne anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen er forårsaget af arbejdet.

Udredningens konklusioner er i tråd med en anden udredning om sammenhænge mellem sygdommen karpaltunnelsyndrom og computerarbejde, som blev drøftet I Erhvervssygdomsudvalget i november 2005.
Også her konkluderede den videnskabelige udredning, at der er utilstrækkelig dokumentation for en årsagssammenhæng.

Samlet var det derfor Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets vurdering, at museskadeområdet nu foreløbig er drøftet til bunds, uden at det er muligt at pege på dokumenterede sammenhænge mellem arbejde med mus og/eller tastatur og udvikling af forskellige sygdomstilstande i det øvre bevægeapparat.

Arbejdsskadestyrelsen og udvalget ønskede dog at følge området nøje. Holdningen var, at der godt kan være ganske særlige tilfælde med en ekstraordinær belastning ved computeranvendelse, der kan danne grundlag for anerkendelse som følge af arbejdets særlige art, selvom den medicinske dokumentation på området generelt er utilstrækkelig.

Udredninger om computerarbejde

Mødet i Erhvervssygdomsudvalget den 28. februar 2006 tog udgangspunkt i en ny videnskabelig udredningsrapport om de mulige sammenhænge mellem computerarbejde og udvikling af forskellige sygdomme i det øvre bevægeapparat (nakken, skulderen, armen og hånden).

Arbejdsskadestyrelsen bestilte, efter udvalgets ønske, udredningen hos DASAM (Dansk Arbejds- og Miljømedicinsk Selskab)'s videnskabelige komité i 2004 med henblik på en samlet gennemgang af den medicinske dokumentation på området.

Udredningsrapporten har form af et referencedokument (review), der gennemgår de væsentligste indenlandske og udenlandske forskningsresultater på området og indeholder en sammenfatning af forskningens resultater og konklusioner.

Rapporten er udarbejdet af overlæge, dr. med. Bo Veiersted, overlæge, dr. med. Morten Wærsted og videnskabelig assistent og fysioterapeut Therese Nordberg fra Statens arbeidsmiljøinstitutt, Oslo.

Den er uafhængigt bedømt af to særligt sagkyndige reviewere, professor, dr. med. Mats Hagberg, Gøteborg Universitet og overlæge ph.d. Johan Hviid Andersen, Herning Sygehus.

Den videnskabelige komite og reviewerne har tiltrådt udredningens konklusioner og de præmisser, der ligger til grund herfor.

Hovedkonklusionen i udredningsrapporten er, at der er utilstrækkelig eller begrænset dokumentation for, at arbejde med mus og/eller tastatur forårsager en række sygdomme i nakken, skulderen, armen og hånden.

Rapporten og dens konklusioner blev på mødet fremlagt af den ene forsker bag projektet, Bo Veiersted. Udvalget havde efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål til forskeren om rapporten og dens resultater.

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har på et tidligere møde i november 2005 drøftet en tilsvarende udredningsrapport om sammenhængen mellem computerarbejde og sygdommen karpaltunnelsyndrom (en nervepåvirkning i underarmen).

Rapporten om karpaltunnelsyndrom er udarbejdet af overlæge Jane Frølund Thomsen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Amtssygehuset i Glostrup, og blev uafhængigt bedømt af to særligt sagkyndige reviewere, professor Fred Gerr, University of Iowa, USA, og docent overlæge Isam Atroshi, Ortopediska Klinikken Hässleholm-Kristianstad.

Den videnskabelige komite og reviewerne tiltrådte udredningens konklusioner og de præmisser, der lå til grund herfor.

Resultaterne af udredningen om karpaltunnelsyndrom var i tråd med den nye udrednings konklusioner, idet der også her blev konkluderet, at der er utilstrækkelig dokumentation for en sammenhæng mellem karpaltunnelsyndrom og computerarbejde.

Vurdering af museskader - en fortsat proces

Drøftelserne af området skal ses i forlængelse af de omkringliggende års arbejde i Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget med at undersøge og vurdere, om der efter loven er medicinsk grundlag for at anerkende visse sygdomme som forårsaget af arbejde med computer (mus og/eller tastatur).

Computerskader er generelt genstand for en stor offentlig interesse. Dertil kommer, at antallet af anmeldte skader efter computerarbejde er stigende, og at der løbende kommer nye undersøgelser herhjemme og i udlandet, der bidrager med nye belysninger af området.

Indtil videre er der ikke blevet anerkendt computerrelaterede skader som erhvervssygdomme. Det skyldes, at den medicinske litteratur på området ikke har vist tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem forskellige sygdomme eller smertetilstande i arm, skulder og nakke og computerarbejde med mus og/eller tastatur, til at sygdommene kan anerkendes som erhvervssygdomme omfattet af loven.

Med de seneste møder er der dog åbnet for, at sygdomme i det øvre bevægeapparat opstået efter en ekstraordinær belastning ved computeranvendelse muligvis vil kunne anerkendes som erhvervs-sygdom som følge af arbejdets særlige art.

Stigende antal computergener

Gener som mulig følge af computerarbejde var allerede et kendt problem i starten af 90´erne, efter at computermediet for alvor gjorde sit indtog på arbejdspladserne igennem 80erne og ind i 90erne.

Arbejdsskadestyrelsen registrerede i første halvdel af 90´erne et stigende antal anmeldelser af computerrelaterede gener. Sagerne blev dog afvist som erhvervssygdomme, da de medicinske årsager til de anmeldte sygdomme ikke var klarlagt videnskabeligt og årsagssammenhængen til konkrete forhold knyttet til arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet fandt sted, ikke kunne anses for overvejende sandsynlig.

Udredningsaktiviteter i 90erne

Arbejdsskadestyrelsen deltog som følge af den voksende fokus på computerrelaterede gener op igennem 90´erne i flere aktiviteter, hvor man forsøgte at afdække eventuelle sammenhænge mellem computerarbejde og udvikling af sygdomme og smertetilstande.

I midten af 90´erne deltog Arbejdsskadestyrelsen blandt andet i en arbejdsgruppe med repræsentanter for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, arbejdsmedicinske speciallæger, Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøinstituttet, repræsentanter fra edb-firmaer, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Gruppens formål var at medvirke til en belysning af computerproblemerne og i øvrigt virke som stimulation for forskning på området. Gruppen nåede dog ikke frem til endelige konklusioner på området.

I februar 1998 aflagde Arbejdsskadestyrelsen besøg i Sverige, Norge og Finland for at høre om erfaringerne på området. Styrelsen fik her oplyst, at arbejdet med computermus ikke havde givet anledning til anerkendelse af sygdomme i arme, skuldre eller nakke.

Arbejdsskadestyrelsen afholdt i maj 1998 en international konference om "computerskader". Emnet var "hvilke arbejdsskader kan skærmarbejde medføre?" og der var deltagere fra flere europæiske lande, herunder forskningsinstitutioner, arbejdsskadeforvaltninger med videre.

Hensigten var at indsamle viden og udveksle erfaringer på området som følge af en stigende fokus på de gener, som arbejdet især med computermus syntes at medføre. På konferencen var der blandt andet indlæg om tastaturets og musens betydning for arbejdsstillingen og for udvikling af sygdomme i arme, skuldre og nakke.

Der var på konferencen generelt enighed om, at der ikke var en overbevisende årsagssammenhæng mellem computerarbejde og de meget forskelligartede forekomster af sygdomme og smertetilstande i arme, skuldre og nakke. Der var blandt andet ikke undersøgelser, der både opfyldte almindelige lægevidenskabelige krav til diagnostik og metode med videre, og en samtidig sammenhæng mellem computerarbejde og bestemte sygdomme. Der var heller ikke erfaringer fra andre lande med anerkendelse af computerskader som erhvervssygdomme.

Erhvervssygdomsudvalget drøftede i december 1998 sammenhængen mellem brug af computermus og helbredsgener med udgangspunkt i en gennemgang af den videnskabelige litteratur om "computerskader".

Litteraturen viste imidlertid stor uenighed og usikkerhed om sammenhængen mellem de forskellige sygdomme og arbejdet med mus. Der var blandt andet uenighed og usikkerhed om, hvor lang tid udsættelsen skulle have fundet sted hver dag og over tid, før der var øget forekomst af skader og øget risiko for at få skader.

En prisopgave fra Gigtforeningen "Hvad ved vi om bevægeapparatgener, der relaterer sig til brug af computer" viste således, at ikke var tvivl om, at mange computerbrugere oplevede gener i bevægeapparatet, og ingen tvivl om, at symptomerne var reelle. Der var imidlertid ikke på daværende tidspunkt tilstrækkelig viden til at udpege bestemte forhold i arbejdet som årsag til generne eller egentlige sygdomme.

Der var også betydelig usikkerhed og uenighed om, hvordan diagnoserne ved computerskader skulle stilles lægeligt. I mange af litteraturens undersøgelser forekom der smertegener, men der kunne ikke påvises sygelige forandringer (objektive fund) ved undersøgelse af de tilskadekomne.

Drøftelsen førte til, at et antal konkrete sager om computerskader blev udsat til senere behandling, da Arbejdsskadestyrelsen ønskede at stille Retslægerådet en række uddybende spørgsmål om sammenhængen mellem computerarbejdet og sygdomme i bevægeapparatet.

Retslægerådet svarede imidlertid, at de forelagte spørgsmål lå uden for rådets opgaver.

De pågældende sager blev efterfølgende afvist som erhvervssygdomme efter såvel fortegnelsen som efter udvalgets indstilling ved vurdering uden for fortegnelsen. Udvalgets indstilling tog udgangspunkt i, at der ikke var tilstrækkelig lægevidenskabelig dokumentation til at optage de pågældende sygdomme eller smertetilstande efter påvirkninger ved computerarbejde på fortegnelsen (§ 10, stk. 1, nr. 2, 2. led), og at det heller ikke ud fra en konkret vurdering var overvejende sandsynligt, at sygdommene var forårsaget af de beskrevne arbejdsforhold (§ 10, stk. 1, nr. 2, 2. led).

Ankestyrelsens afgørelser om museskader i 2000

Ankestyrelsen, der er ankeinstans på arbejdsskadeområdet, behandlede på et principielt møde i december 1999 en række sager om computerskader hos tekniske tegnere (jf. Principafgørelse U-5-00 og Principafgørelse U-6-00 - du kan søge i Ankestyrelsens Principafgørelser via linket øverst til højre), efter at sagerne var blevet afvist af Arbejdsskadestyrelsen.

Ankestyrelsen vurderede, at ingen af tilfældene kunne anerkendes som erhvervssygdomme efter den gældende bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme (§ 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 1).

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at tilfældene kunne anerkendes uden for fortegnelsen.

For det første forelå der ikke aktuelt tilstrækkelig lægevidenskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem sygdommene og arbejdet som teknisk tegner (§ 10, stk. 1, nr. 2, 1. led).

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ved en omfattende gennemgang af de foreliggende forskningsresultater vedrørende skærmarbejde, herunder især intensivt arbejde med computermus, ikke havde afdækket egentlige epidemiologiske eller prospektive undersøgelser af risikoen ved denne type arbejde. Anerkendelse efter 1. led fordrede, at epidemiologiske undersøgelser understøttede antagelsen af en årsagsmæssig sammenhæng, hvilket blandt andet forudsatte, at andre mulige årsagsforklaringer kunne elimineres. Det var endvidere en forudsætning, at undersøgelserne dokumenterede årsagssammenhæng mellem en bestemt sygdom og de arbejdsmæssige belastninger, og at undersøgelserne påviste, hvilken grad af belastning der udløste sygdommen. Disse forudsætninger var efter Ankestyrelsens vurdering ikke til stede.

For det andet fandt Ankestyrelsen ikke, at de tilfælde, der allerede havde været forelagt Erhvervssygdomsudvalget, som havde indstillet sagerne til afvisning, ville kunne anerkendes efter lovens bestemmelser om arbejdets særlige art (§ 10, stk. 1, nr. 2, 2. led). Begrundelsen var, at sygdommene efter en konkret vurdering ikke med stor sandsynlighed var forårsaget af arbejdets særlige art.

I to tilfælde hjemviste Ankestyrelsen dog sagen til Arbejdsskadestyrelsen. Det drejede sig i begge tilfælde om sager, som ikke tidligere havde været forelagt Erhvervssygdomsudvalget.

Hjemvisningen af de to sager var begrundet med, at der i begge tilfælde havde været tale om omfattende arbejde med CAD igennem en årrække, og at en forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget ikke kunne give mulighed for at de pågældende sager kunne anerkendes.

Ankestyrelsen bemærkede herunder, at der ud fra enkelte foreliggende undersøgelser var et vist belæg i forskningen for en årsagssammenhæng mellem udførelse af CAD i flere år og udvikling af konkrete sygdomme i hånden, armen eller skulderen. Derimod kunne den konkrete indretning af enkelte arbejdspladser ikke anses for afgørende for udvikling af sygdommene.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at arbejdet havde bestået i intensivt tegnearbejde på computer ved brug af mus, og at der ikke havde været nogen variation i arbejdet, der var udført på fuld eller næsten fuld tid.

Arbejdsskadestyrelsen har siden forelagt begge de hjemviste sager for Erhvervssygdomsudvalget, der indstillede sagerne til afvisning på grund af den manglende lægevidenskabelige dokumentation på området og en konkret vurdering af årsagssammenhængen mellem sygdom og det beskrevne arbejde.

NUDATA-undersøgelserne 2001-2003

Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og Arbejdsministeriet bevilgede i 1999-2000 en række arbejdsmedicinske klinikker midler til en videnskabelig undersøgelse, der blandt andet skulle klarlægge, om der udvikles sygdomme i bevægeapparatet ved brug af computermus, og i bekræftende fald, da hvilke sygdomme. Der var tale om et 3-årigt projekt.

Forskere fra de arbejdsmedicinske klinikker i Herning, Odense og Glostrup gik sammen om at gennemføre den videnskabelige undersøgelse af helbredsklager og computerarbejde, kaldet NUDATA ( Neck and upper limb disorders among technical assistants).

Den lægevidenskabelige undersøgelse af arbejdsskader, computerarbejde og det psykiske arbejdsmiljø blev påbegyndt i januar 2000, og 1. del blev afsluttet i 2001.

Undersøgelsens tema var "Arbejdsmiljø og helbred blandt tekniske assistenter og maskinteknikere". 10.000 tekniske assistenter og maskinteknikere fra Teknisk Landsforbund blev indbudt til at deltage i undersøgelsen, da et pilotstudie med deltagelse af 700 tekniske assistenter i 1999 havde vist, at der var stor variation i brugen af indlæsningsværktøjer som tastatur og computermus i denne gruppe.

Baggrunden for projektet var, at skærmarbejde udgør en stadigt stigende del af arbejdstiden for en stigende del af arbejdstagerne, og at det er vigtigt at afklare, dels om arbejde ved en computer kan medføre helbredsproblemer (belastningsskader), dels hvor stort problemet er, og ikke mindst om det er muligt at forebygge skaderne.

Formålet med undersøgelsen var mere konkret:

at undersøge, hvor mange computerbrugere, der har gener fra nakke, skuldre, albuer, underarme og hænder
at undersøge, om der er en årsagssammenhæng mellem sene-, muskel- og nervelidelser og arbejde med computerskærm, tastatur og mus/andre indlæsningsværktøjer
at undersøge, hvor mange nye skader, der opstår i løbet af et opfølgningsår, og at undersøge karakteren af disse skader/gener

Undersøgelsen var bygget op i 3 dele:

En spørgeskemaundersøgelse
En lægeundersøgelse
Måling af deltagernes computerarbejde med et computerprogram i et år

Godt 9.500 tekniske assistenter eller maskinteknikere modtog et spørgeskema i forbindelse med undersøgelsen om henholdsvis symptomer/gener og arbejde med mus/tastatur ved undersøgelsens start. NUDATA modtog godt 7.000 svar, hvorefter godt 1800 personer blev udvalgt til lægeundersøgelse på basis af de indberettede symptomer. Derudover udvalgte man en gruppe på godt 2.100 personer, som i en periode på 52 uger blev fulgt ved hjælp af et pc-program, hvor de løbende skulle oplyse om oplevede gener og om arbejdsforholdene.

Endelig deltog godt 5.500 personer i den etårige opfølgningsundersøgelse ved spørgeskemaer.

Hypotesen ved undersøgelsens start var, at der ville være en stigende forekomst af symptomer på karpaltunnelsyndrom ved stigende anvendelse af mus på arbejdet samt en klar nedre tærskelværdi, der viste, at der opstod gener efter et bestemt antal timers arbejde med mus pr. uge.

NUDATA-undersøgelsernes resultater i forhold til karpaltunnelsyndrom

Johan Hviid Andersen, overlæge fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, der havde en ledende forskningsmæssig position i forbindelse med NUDATA-undersøgelserne, holdt indlæg for Erhvervssygdomsudvalget om NUDATA-undersøgelserne resultater og konklusioner på et møde om computerskader i august 2004.

Ifølge Johan Hviid Andersen var hovedkonklusionerne af den omfattende undersøgelse følgende:

Der var en vis sammenhæng mellem graden af påvirkning i timer/uge og oplevede gener, men ingen nedre tærskelværdi. Det vil sige, at de undersøgte oplevede gener efter selv kortvarigt arbejde med mus om ugen.
Forekomsten af karpaltunnelsyndrom i normalbefolkningen ligger på 1-1½ procent.
10 procent af deltagerne i undersøgelsen berettede ved starten om oplevede gener. Ved klinisk undersøgelse blev der fundet symptomer på karpaltunnelsyndrom hos mellem 1,4 og 4,8 procent. Disse fund blev dog ikke søgt verificeret endeligt med en neurologisk nerveledningsundersøgelse.
5,5 procent af deltagerne i den etårige opfølgning meldte om ny symptomforekomst efter 1 år. Der blev dog kun fundet symptomer på karpaltunnelsyndrom hos 1,2 procent af hele opfølgnings-gruppen. Symptomerne blev dog ikke verificeret endeligt med neurofysiologisk nerveledningsundersøgelse.
Der var samlet set ikke tale om en øget forekomst af bevægeapparatsygdomme blandt computerarbejdere, og der var ganske få fund af funktionsbegrænsning som følge smerter.
Computerarbejde forårsager kun sjældent nerveindeklemning (karpaltunnelsyndrom), men der kan muligvis være en mindre øget risiko efter anvendelse af mus i mere end 20-25 timer/uge og muligvis også efter meget intensivt tastearbejde.
God ergonomi, herunder arm/håndledsstøtte, placering af mus og tastatur, tilpasset stol og bord og skærmplacering, samt gode psykosociale forhold havde ikke væsentlig betydning for bevægeapparatgenerne ved computerarbejde. Eneste faktor af betydning for oplevelsen af bevægeapparatgener synes at være, om den enkelte person selv føler sig tilfreds med arbejdspladsens indretning uanset de ergonomiske forhold. Det blev derfor anbefalet, at arbejdspladsen lod medarbejdernes ergonomiske ønsker være bærende for arbejdspladsens indretning.
Arbejdet med computer er forbundet med en øget forekomst af oplevede smerter i nakke og arme, heraf specielt smerter i hånd, underarm og albue. Der er imidlertid ingen tærskelværdi for smerteudvikling ved timer/uge, og smertetilstandene kan sjældent diagnosticeres. Nogle få har betydelige smerter og funktionsnedsættelse, men det er uvist, om dette forhold skyldes computerarbejdet.
Der er indikation for, at intensivt arbejde med mus kan øge risikoen for at udvikle særligt albuesygdomme. Det samme gør sig muligvis gældende for karpaltunnelsyndrom, hvor der kan være en vis øget risiko efter anvendelse af mus i mere end 20-25 timer/uge og muligvis også efter meget intensivt tastearbejde. Samlet set er dokumentationen imidlertid meget spinkel og uden ikke god evidens.
Billedet er endnu mere uklart ved sygdomme i nakke og skulder, hvor det ser ud til, at hyppigheden af generne svarer nogenlunde til hyppigheden i normalbefolkningen.

NUDATA-undersøgelsernes konklusioner om andre sygdomme

Arbejdsmedicinsk speciallæge Ann Kryger fremlagde på et nyt møde om computerskader i Erhvervssygdomsudvalget januar 2005 resultaterne af NUDATA-undersøgelserne, for så vidt angik andre sygdomme i det øvre bevægeapparat (på nær karpaltunnelsyndrom).

Det drejede sig på overordnet om følgende sygdomme:

Tension neck (stivhed og ømhed i nakken)
Nakke-skuldermyoser
Rotator cuff-syndrom (sygdom i skulderens senemanchet)
Lateral og medial epicondylitis (tennis- og golfalbue)

Undersøgelserne medtog dog også smertetilstande uden for de klassiske diagnoser.

Hovedkonklusionerne af undersøgelserne var:

Undersøgelsen peger på, at varigheden af arbejde med mus i timer/uge øger risikoen for at udvikle smerter i albuen. Det samme gør sig kun i mindre grad gældende ved smerter i skulder og nakke
Der er den samme tendens for tastearbejde. Tallene er dog mindre overbevisende. Der er tale om usikre data og en lav-eksponeret gruppe
Hyppigheden af kliniske sygdomme (diagnoser) er lav og nogenlunde svarende til hyppigheden i normalbefolkningen

Læs mere om NUDATA-undersøgelserne på www.nudata.dk

Erhvervssygdomsudvalgets drøftelser af computerskader 2004-2005

Drøftelse i forhold til anerkendelse efter fortegnelserne

Erhvervssygdomsudvalget drøftede som led i udarbejdelsen af en ny fortegnelse, der trådte i kraft 1. januar 2005, og som led i en mere bred principiel drøftelse af området computerskader på møderne i august 2004 og i januar 2005.

Udvalget gennemgik på møderne den nyeste medicinske litteratur på området med henblik på en vurdering af, om der var tilstrækkelig medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem de pågældende sygdomme og påvirkningerne ved pc-arbejde til at optage computerskader på den nye og eventuelt også den gamle fortegnelse, eller om der eventuelt var grundlag for at anerkende computerskader efter lovens bestemmelser om arbejdets særlige art.

Ved møderne holdt 2 arbejdsmedicinske eksperter som nævnt indlæg for udvalget om de nyeste resultater på området, herunder de seneste resultater af den store NUDATA-undersøgelse og forskellige udenlandske udredninger.

Udvalget indstillede på baggrund af drøftelserne og NUDATA-undersøgelsens resultater til Arbejdsskadestyrelsen, at sygdomme i hånd, underarm, albue, skulder og nakke efter pc-arbejde, efter den nuværende viden, fortsat ikke opfyldte betingelserne for at blive optaget på fortegnelserne over erhvervssygdomme.

Drøftelserne viste dog samtidigt et behov for yderligere videnskabelig udredning og vurdering af de eksisterende forskningsmæssige resultater på computerområdet, herunder særligt om en øget risiko for forskellige sygdomme efter intensivt og eventuelt langvarigt arbejde med mus og/eller tastatur.

Arbejdsskadestyrelsen bestilte efterfølgende to udredninger om emnet, som forelå i oktober 2005 og januar 2006. De nye udredninger og deres konklusioner er nærmere beskrevet andre steder i denne gennemgang.

Drøftelse i forhold til anerkendelse uden for fortegnelserne

Udvalget udsatte foreløbigt den videre behandling af en række sager om mere intensivt pc-arbejde, der skulle vurderes med henblik på eventuel anerkendelse uden for fortegnelserne efter lovens bestemmelser om arbejdets særlige art, til der forelå nye udredninger om de forskningsmæssige resultater på området.

Udvalget tog således ikke endeligt stilling til, hvad der eventuelt skulle til, for at en sag kunne anerkendes uden for fortegnelserne som følge af brugen af mus eller tastatur, når der havde været tale om intensivt computerarbejde i længere tid.

De sager, hvor tilskadekomne havde arbejdet med mus eller tastatur i et ikke ubetydeligt omfang, blev derfor udsat til efter nye drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget om computerskader efter indhentelse af nye udredninger på området.

De nye udredninger fra oktober 2005 og januar 2006 og deres konklusioner er nærmere beskrevet andre steder i denne gennemgang.

Igangsættelse af udredninger om computerskader (bestilling af 2 referencedokumenter)

Arbejdsskadestyrelsen tog på baggrund af drøftelserne om computerskader i Erhvervssygdoms-udvalget i 2004 og 2005 initiativ til udarbejdelse af 2 videnskabelige referencedokumenter (litteraturgennemgange), der skulle medvirke til at blotlægge mulige årsagssammenhænge på området.

Arbejdsskadestyrelsen indgik i december 2004 en aftale med Dansk Arbejds- og Miljømedicinsk Selskabs (DASAM) videnskabelige komité om udarbejdelse af to litteraturgennemgange (reference-dokumenter) om sammenhænge mellem sygdomme i det øvre bevægeapparat og intensive former for computerarbejde.

De to litteraturgennemgange skulle omhandle:

Karpaltunnelsyndrom efter arbejde med pc-mus/tastatur
Andre øvre bevægeapparatssygdomme efter arbejde med pc-mus/tastatur

Litteraturgennemgangene skulle sammenfatte medicinsk viden, som var af særlig relevans for belysning af årsagssammenhængene mellem sygdomme i armen, skulderen og nakken. Herunder i særdeleshed en belysning af sygdomsforekomsten i forhold:

Belastningens karakter og omfang
Arbejdsstilling (herunder eventuelle muligheder for aflastning)
Varighed (eksposition i antal timer per dag)
Ekspositionens samlede udstrækning (uger, måneder eller år)

Referencedokument om karpaltunnelsyndrom oktober 2005

Arbejdsskadestyrelsen modtog i oktober 2005 det første bestilte referencedokument (litteratur-gennemgang), som omhandlede eventuelle årsagssammenhænge mellem karpaltunnelsyndrom og computerarbejde. Dokumentet var udarbejdet af overlæge, ph.d. Jane Frølund Thomsen fra Arbejdsmedicinsk Klinisk i Glostrup.

Litteraturen i dokumentet omhandlende udførelse af computerarbejde, både anvendelse af tastatur og mus, og forekomst og udvikling af karpaltunnelsyndrom blev gennemgået, baseret på en litteratursøgning i relevante databaser. I alt blev der ved litteratursøgningen gennemlæst ca. 800 titler samt relevante abstracts forud for udvælgelsen af artikler til litteraturgennemgangen.

Der fandtes i litteraturgennemgangen flere studier, der overordnet opfyldte kriterierne for at kunne belyse epidemiologisk evidens. De epidemiologiske fund i studierne var imidlertid ikke entydige, og flere af studierne var forbundet med problemer omkring undersøgelsesdesign, herunder den diagnostiske metode.

Undersøgelser af ledstillinger af fingre, håndled og underarm samt af kraftudøvelsen ved computerarbejde viste, at leddene holdes inden for det naturlige funktionsområde og ikke bringes i yderstillinger. Håndleddet holdes typisk bagoverbøjet i en 20-30 graders vinkel og let drejet til lillefingersiden, mest udtalt ved anvendelse af tastatur. Der var således ikke umiddelbart tale om store belastninger af håndled og underarm.

Et enkelt studie pegede på, at computerarbejde kunne forårsage øget tryk i karpaltunnellen over det niveau, hvor der menes at kunne opstå nerveskade. Der er således en mulig patofysiologisk mekanisme for udvikling af karpaltunnelsyndrom ved computerarbejde. Dette studie er imidlertid ikke forsøgt gentaget, og man har derfor ingen sikker viden om, hvad et således let forhøjet tryk i kortere eller længere perioder kan betyde for nervefunktionen på længere sigt.

Referencedokumentets samlede konklusion var, på basis af de meget forskelligartede og ikke overensstemmende forskningsmæssige undersøgelser og resultater, at der er utilstrækkelig (insufficient) medicinsk evidens for, at computerarbejde (arbejde med mus og tastatur) forårsager karpaltunnelsyndrom.

Læs mere om Dansk Arbejds- og Miljømedicinsk Selskab (DASAM) og den videnskabelige komité på www.dasamnet.dk

Referencedokument om sygdomme i nakken, skulderen, armen og hånden, januar 2006

I januar 2006 modtog Arbejdsskadestyrelsen det andet bestilte referencedokument (litteratur-gennemgang), som omhandlede eventuelle årsagssammenhænge mellem computerarbejde og forskellige sygdomme i det øvre bevægeapparat og nakken. Dokumentet er udarbejdet af 3 forskere fra det norske arbejdsmiljøinstitut.

Litteraturen i dokumentet baserer sig på en litteratursøgning i flere store databaser. I første omgang blev der udvalgt 13.410 artikler om emnet. Efter en nærmere sortering blev 133 artikler, der særligt omhandlede rapportens arbejdsområde, udvalgt. Ud af disse opfyldte 9 artikler en række nærmere kriterier for at indgå i arbejdet, og de lægges til grund for rapportens konklusioner.

De nærmere kriterier for udvælgelse af de konkrete artikler, der indgår i den endelige gennemgang, var blandt andet, at det pågældende studie skulle undersøge en population (gruppe), som brugte mus eller tastatur regelmæssigt. Derudover skulle studiet omhandle sygdomme i nakken, skulderen eller armen og indeholde en relevant klinisk undersøgelse af deltagerne. Studiet skulle derudover blandt andet gøre det muligt at beregne risikoestimater ved forskellige former for udsættelse for computerarbejde.

De diagnoser, der blev gennemgået i udredningsrapporten, var med angivelse af rapportens konklusion om dokumentationsniveauet for en eventuel årsagssammenhæng mellem sygdom og computerarbejde anført i højre spalte:

Nakkesmerter med fysiske fund	Begrænset evidens, grad B
Skuldertendinit	Utilstrækkelig evidens
Tennis- og golfalbue	Utilstrækkelig evidens
Nerveafklemning i underarmen (pronator teres/supinator-syndrom)	Utilstrækkelig evidens
Håndledstendinit	Begrænset evidens, grad B

At der er begrænset evidens, grad B, vil sige, at den begrænsede evidens meget vel kan forklares ved svagheder i studierne. Evidensen skønnes dog at være lidt stærkere for håndledstendinit end for nakkesmerter.

Der er endvidere utilstrækkelig evidens til at vurdere, om kønnet har betydning for udvikling af sygdomme som følge af computerarbejde. Der er ligeledes utilstrækkelig viden om, hvorvidt særlige ergonomiske forhold (arbejdspladsens indretning) spiller ind på sygdomsudviklingen.

Nyere domme om museskader

Der har i de seneste år været flere byretssager om computerskader. En enkelt sag blev senere afgjort i Landsretten i tilskadekomnes favør, jf. nedenfor.

Fælles for dommene er dog, at de bygger på erstatningsansvarsloven, som har et andet retsperspektiv og andre præmisser end arbejdsskadesikringsloven.

Efter de almindelige principper for erstatningsansvar lægger domstolene blandt andet stor vægt på, hvad arbejdsgiver har gjort i forhold til at reagere på arbejdstagerens klager over arbejdsmiljøet. Efter arbejdsskadeloven lægges der vægt på, om der er lægevidenskabelig sammenhæng mellem computerarbejdet og en given sygdom.

Lego-dommen (Vestre Landsret den 6. januar 2005)

Vestre Landsret afsagde i januar 2005 dom om erstatningsansvar i en sag mellem Lego System A/S og en ansat. Dommen, der baserede sig på en flertalsafgørelse med dissens (2 dommere mod 1), udpegede arbejdsgiver som erstatningsansvarlig i sagen, hvor tilskadekomne har udviklet smerter i højre arm efter kortere tids ensidigt computerarbejde. Smerterne opstod, efter at hun som følge af overgang til et nyt edb-system og ved udlån til en anden afdeling i betydeligt større omfang end tidligere måtte anvende computermus, da systemet ikke var udviklet til genvejstaster, og da arbejdet var meget ensidigt.

I dommens præmisser indgik, at tilskadekomne efter en sygemelding som følge af "musearmen" ikke fik stillet en anden computer til rådighed, som lovet af arbejdsgiveren, og at der ikke blev taget initiativ til at nedsætte antallet af daglige timer med ensidigt computerarbejde, som anbefalet af Bedriftssundhedstjenesten.

Retslægerådet har udtalt sig i sagen. Efter rådets besvarelse medfører 25 timers ugentligt arbejde med computermus en sandsynlighed for en skade som den anmeldte. Ved dommen blev det lagt til grund, at årsagssammenhængen var fundet godtgjort ved Retslægerådets udtalelser, der understøttedes af lægelige udtalelser i sagen. Det er tilstrækkeligt, at de uforsvarlige forhold har været medvirkende eller udløsende årsag til sygdommen. Det forhold, at sagen er afvist i arbejdsskadesystemet, er ikke udtryk for, at der mangler årsagssammenhæng. Efter arbejdsskadeloven skal en erhvervssygdom videnskabeligt dokumenteres med blandt andet fund af overhyppighed, eller den skal udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdet. Dette har, som dommen anfører det, intet med de almindelige erstatningsretlige regler at gøre.

Arbejdsskadestyrelsen og udvalget finder, at der er tale om en konkret erstatningsretlig dom, som overvejende vedrører arbejdsgiverens forebyggende handlepligt omkring arbejdspladsens indretning i en konkret arbejdsmiljøsag. Det overordnede perspektiv var således ikke spørgsmålet om, hvorvidt der overvejende sandsynligt er årsagssammenhæng mellem påvirkningen og smerterne, hvilket er essentielt efter arbejdsskadesikringsloven.

De to nyeste udredninger om computerarbejde og forskellige sygdomme i det øvre bevægeapparat fra oktober 2005 og januar 2006 understøtter Arbejdsskadestyrelsens og udvalgets hidtidige praksis på området, da dokumentationen for en årsagssammenhæng generelt er utilstrækkelig.