Hvem kan bede om en udtalelse?
Alle kan bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om en udtalelse i forbindelse med private personskader.
Det er ofte forsikringsselskaber eller advokater, som beder om en udtalelse, hvis de har svært ved at vurdere de helbredsmæssige og erhvervsmæssige konsekvenser i en kompliceret sag.
Begge parter i en sag behøver ikke være enige om at bede om en udtalelse.
Særligt om udtalelser om stationærtidspunkt
AES laver også udtalelser om stationærtidspunktet. Der gælder dog særlige regler for disse udtalelser. Reglerne afhænger af hvornår skaden er sket:
- Skader der er sket efter 1. juli 2002: Begge parter skal være enige, for at der kan anmodes om en udtalelse
- Skader sket før 1. juli 2002: Kun en part behøver at ønske en udtalelse. Der behøver ikke være enighed mellem parterne