Anmeld erhvervssygdom
Læger og tandlæger har pligt til at anmelde patienters erhvervssygdomme (sygdomme som kan skyldes en patients arbejde).
Anmeldelse af erhvervssygdomme (ESS)
Anmeldelse af erhvervssygdomme skal ske i det digitale anmeldesystem ESS på virk.dk. I ESS kan du anmelde en erhvervssygdom som læge, tandlæge, sekretær for en læge eller anden anmelder. Du skal bruge MitID for at få adgang til at anmelde erhvervssygdomme.
Særlige situationer hvor tilskadekomne eller andre selv kan anmelde erhvervssygdomme
Der kan opstå særlige situationer, hvor tilskadekomne eller en repræsentant på vegne af tilskadekomne, selv ønsker at anmelde en erhvervssygdom, fx hvis lægen ikke har anmeldt.
- Erhvervssygdomme kan anmeldes af fagforbund eller en anden repræsentant for tilskadekomne i anmeldesystemet ESS på Virk.dk
- Erhvervssygdomme kan anmeldes af tilskadekomne ved at bruge blanketten til anmeldelse af erhvervssygdomme
OBS! Arbejdsulykker skal anmeldes via anmeldesystemet EASY.