Sikringspligt for vikarer

Vikarer er personer, der er ansat og aflønnet af vikarbureauer. Vikarbureauerne stiller vikarerne til rådighed for brugervirksomheder mod betaling.

Det betyder, at vikarer både arbejder i vikarbureauet og i de enkelte brugervirksomheder. Derfor er både vikarbureauet og brugervirksomhederne sikringspligtige arbejdsgivere hver for deres del af vikarernes arbejde.

Hvem er arbejdsgiver for en vikar efter arbejdsskadeloven?

Det afgørende for placeringen af sikringspligten er, hvilken arbejdsgiver, der har nytte af vikarens arbejde og instruerer vikaren. For vikarer er hovedreglen derfor, at det er den arbejdsgiver, som bestemmer, hvad vikaren laver på et givent tidspunkt, der har sikringspligt og pligt til at anmelde en arbejdsulykke, der overgår vikaren. Det vil oftest være brugervirksomheden. Det gælder, selvom vikarbureauet udbetaler vikarens løn og har beføjelser til at afskedige vikaren.

Brugervirksomhed

Hvis du i din virksomhed benytter dig af en vikar, har du sikringspligt og pligt til at anmelde en arbejdsulykke til dit forsikringsselskab, hvis ulykken sker, mens vikaren arbejder for dig. Du skal ligeledes betale bidrag til erhvervssygdomssikringen under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Bidraget bliver opkrævet af AES på basis af indberetninger fra vikarbureauerne om antallet af vikartimer i de enkelte brugervirksomheder.

Vikarbureau

Hvis du driver virksomhed som vikarbureau, er du sikringspligtig for det arbejde, vikarerne udfører internt i vikarbureauet og efter instruks fra dig som arbejdsgiver. Dette omfatter blandt andet transport mellem to eller flere brugervirksomheder samt møder, kurser seminarer og andre interne aktiviteter. Det gælder også, når du sender vikarer til midlertidigt arbejde i udlandet, uanset hvilket land vikaren skal arbejde i. Du har også pligt til at anmelde arbejdsulykker, der sker under de nævnte aktiviteter.

Landbrugsvikarer

Der gælder særlige regler for landbrugsvikarer. Det skyldes, at landbrugsvikarer har til opgave på egen hånd at overtage en landbrugsbedrift i en periode og at landbrugsvikaren derfor ikke har nogen arbejdsgiver til at instruere sig om arbejdets udførelse. Som følge af disse særlige forhold er det altid vikarbureauet, der har sikringspligt og pligt til at anmelde arbejdsulykker for landbrugsvikarer. 

Eksempler

Eksempel 1:
Anne er sygeplejerske og tilknyttet et vikarbureau. En dag er hun ude at arbejde som vikar på et sygehus, hvor hun indgår i arbejdet på lige fod med de andre sygeplejersker. Hun får et knæk i ryggen ved håndtering af en patient. Skaden er dækket af arbejdsskadeloven.

Sygehuset har instrueret Anne om arbejdets udførelse og har tillige nytten af Annes arbejdsindsats. Sygehuset anses derfor som sikringspligtig arbejdsgiver for Anne med pligt til at anmelde arbejdsulykken. Sygehusets arbejdsulykkesforsikringsselskab hæfter for erstatning til Anne og for sagens omkostninger.

Eksempel 2:
Benny er tilknyttet et vikarbureau som vikar inden for IT. Da Benny er til møde hos sit vikarbureau, sidder han på en stol, der braser sammen under ham, hvorved han slår hoften. Han er dækket af arbejdsskadeloven. Benny er i ulykkesøjeblikket i arbejde for vikarbureauet, som har instruktionsbeføjelser over Benny. Det er tillige de fysiske arbejdsforhold i vikarbureauet, der er årsag til ulykken. Derfor er det bureauet, der skal anmelde ulykken, ligesom det er vikarbureauets arbejdsulykkesforsikringsselskab, der skal dække sagens omkostninger og betale erstatning til Benny.

Eksempel 3:
Christian er geolog med speciale i olieboringer og ansat i et vikarbureau. Det følger af ansættelseskontrakten, at Christian skal acceptere opgaver i og udenfor Danmark. Vikarbureauet modtager en bestilling fra en virksomhed i Ukraine om udførelse af en opgave med en tidsramme på 2-3 måneder. Christian bliver udsendt til at udføre opgaven. Christian er i omfattet af § 3 i bekendtgørelsen om arbejdsskadesikring for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet. Det betyder, at Christian bevarer sin arbejdsskadesikring i Danmark under udsendelsen. Da en virksomhed i Ukraine ikke kan blive forpligtet af dansk lovgivning, vil sikringspligten og pligten til at anmelde arbejdsulykke påhvile vikarbureauet. 

Eksempel 4:
Dorte er sygeplejerske og ansat i et dansk vikarbureau. Hun bliver udsendt til et midlertidigt arbejde i Norge, som forventes at vare højst 24 måneder. Under opholdet i Norge bliver Dorte smittet med leverbetændelse efter at have været i kontakt med en patient på det norske hospital. Forud for udsendelsen har vikarbureauet via Virk.dk anmodet om en attest A1 om udstationering fra Udbetaling Danmark med godkendelse af udstationeringen. Udbetaling Danmark har på den baggrund truffet afgørelse om, at udsendelsen kan godkendes og har udstedt attest A1. Dorte har medbragt attesten under udsendelsen til Norge ligesom vikarbureauet har en kopi liggende.

I kraft af Udbetaling Danmarks afgørelse er Dorte socialsikret og herunder også arbejdsskadesikret i Danmark under udsendelsen. Det forhold, at Dorte er sikret i Danmark under udsendelsen, forudsætter at vikarbureauet har sikringspligten under udsendelsen til Norge. Sammen med anmeldelsen af smitten som et ulykkestilfælde til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, indsender vikarbureauet en kopi af attest A1, hvorfor det fra sagens begyndelse ligger klart, at tilfældet er omfattet af dansk lov.