Notat om borgerligt og kommunalt ombud

Af arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 1, fremgår, at personer, der udøver borgerligt eller kommunalt ombud er berettigede efter loven. Disse personer kan således have ret til erstatning, hvis der er tale om en ulykke eller erhvervssygdom i lovens forstand.

• Arbejdsskadesikringsloven

1. Definition af ombud

Ved ombud forstås hverv, som pålægges borgerne af det offentlige, og som borgerne kun kan undslå sig, hvis der foreligger omstændigheder, der forhindrer den udpegede i at påtage sig hvervet. Det afgørende er, om det er et hverv, der kan takkes nej til eller ej.

Det er ikke afgørende, at udpegningen af borgeren er sket fra en valgliste, som borgeren har ladet sig opstille på. Det er heller ikke afgørende, at borgeren ikke rammes af egentlige sanktioner ved at afvise hvervet.

Arbejdsskadesikringsloven sondrer mellem kommunalt og borgerligt ombud i forhold til anmeldelse og finansiering af ulykker.

2. Eksempler på kommunale ombud

Medlem af kommunalbestyrelse
Det fremgår af bekendtgørelse af lov om kommunale valg § 92, at enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg. Opnår pågældende tilstrækkelige stemmer ved kommunalvalget, vil vedkommende blive medlem af kommunalbestyrelsen.

Den valgte kan kun fritages for medlemskab, hvis:

• Vedkommende mister sin valgbarhed
• Vedkommende fraflytter kommunen
• Vedkommende på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet
  (bekendtgørelse af lov om kommunale valg kapitel 11)

Hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen er kommunalt ombud. Afgørende er, at man som udgangspunkt har pligt til at modtage valg, eventuelt mod sin vilje, og kun i snævert omfang kan fritages for medlemskab.

Medlem af skolebestyrelse
Ved hver selvstændig skole skal der oprettes en skolebestyrelse (bekendtgørelse af lov om folkeskolen § 42) Bestyrelsen består af 5-7 repræsentanter for forældre valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Herudover er der 2 repræsentanter for lærerne og 2 elevrepræsentanter.

Forældre har som udgangspunkt pligt til at lade sig vælge. En forældrerepræsentant kan dog forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet udskrives af skolen. Forældre, der er fyldt 60 år eller har været medlem af et skolenævn eller en skolebestyrelse i to hele sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at lade sig opstille. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg (se ovenfor under medlemskab af kommunalbestyrelse).

Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter.

Da forældrene som udgangspunkt har pligt til at lade sig vælge, og der er meget snævre muligheder for at blive fritaget for medlemskab, er der tale om et kommunalt ombud. Hvad angår lærerrepræsentanterne er de pågældende under hvervets udførelse direkte omfattet af arbejdsskadesikringsloven i kraft af deres ansættelsesforhold.

Deltagelse i brandslukning
Beredskabslovens § 40 (lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004) omhandler deltagelse i rednings- og slukningsarbejde. Ifølge bestemmelsen skal enhver ved brand yde den hjælp vedkommende formår. En anmodning fra redningsmandskabet om hjælp til rednings- og slukningsarbejdet kan derfor betragtes som et kommunalt ombud. Ulykker som sker under udførelse af sådanne handlinger er derfor omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 4 stk. 2, nr. 1.

Eksempel - DSA.13143-81 (ejeren instruerer tilskadekomne)
Tilskadekomne hjalp under en brand på en nabogård og var nået frem til brandstedet før brandvæsenet og politiet. Ejeren af den brændende gård fortalte tilskadekomne, hvordan vinduerne skulle tages ud af svinestalden. En mur væltede ned over tilskadekomne, og tilskadekomne fik en rygskade. Sikringsstyrelsen vurderede, at sagen var omfattet af lovens § 3 (nu § 4) med kommunen som forsikringsselskab.

Kommunen ankede sagen. Den mente ikke, at der var tale om et ombud, da tilskadekomne ikke var under den kommunale brandinspektørs kommando under branden. Tilskadekomnes funktion på brandstedet havde alene været at skaffe svinene frisk luft, hvilket skete på opfordring fra gårdejeren. Kommunen mente derfor, at der var tale om en håndsrækning i gårdejerens interesse, hvorfor gårdejeren skulle betragtes som arbejdsgiver.

Den Sociale Ankestyrelse tiltrådte Sikringsstyrelsens afgørelse om, at der var tale om ombud. Den Sociale Ankestyrelse henviste desuden til brandlovens § 20 [nu § 40], hvorefter enhver har pligt til ved ildebrand at yde den hjælp, pågældende formår. Desuden pålægges der den, der er til stede ved en ildebrand, efter forlangende af den kommanderende på brandstedet at deltage i rednings- og slukningsarbejdet, ligesom han skal efterkomme givne ordrer og ikke uden tilladelse må forlade pladsen.

3. Eksempler på borgerlige ombud

Nævninge og domsmænd
Det fremgår af retsplejelovens kapitel 6, at der for hver nævningekreds vælges et antal personer, der må anses egnede til at virke som nævninge eller domsmænd. Personerne vælges for et tidsrum af 4 år. Enhver uberygtet mand eller kvinde, der har valgret til Folketinget, kan udtages til hvervet som nævning eller domsmand, medmindre den pågældende fylder 70 år inden udløbet af den 4-årige periode eller på grund af åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog er ude af stand til at fyldestgøre en nævnings og domsmands pligter.

Udelukkede fra at være nævninge og domsmænd er: ministre, advokater, advokatfuldmægtige, centraladministrationens, domstolenes, anklagemyndighedens, overøvrighedens, politiets og fængselsvæsenets tjenestemænd og øvrige personale samt sognefogeder og folkekirkens og de anerkendte trossamfunds gejstlige.

Følgende personer kan begære sig fritaget for nævninge- og domsmandshvervet:

1. Folketingets medlemmer og dets tjenestemænd
2. Tjenstgørende militærpersoner
3. Told- og postvæsenets tjenestemænd, faste brandfolk samt de ved jernbaner, telegrafer og telefoner ansatte personer
4. Læger og jordemødre
5. Lodser
6. Medlemmer af Sø- og Handelsretten i København, sø- og handelskyndige dommere ved byret og landsret, sagkyndige dommere i børneforsorgssager og lægdommere ved boligretterne
7. De, som er fyldt 60 år
8. De, som på grund af deres helbredstilstand eller erhvervs- eller familieforhold ikke uden fare for deres velfærd kan opfylde nævninge- eller domsmandspligten
9. De, som har taget bopæl i en anden kreds end den, for hvilken deres udtagelse gælder.

Ud fra lodtrækning udarbejdes en nævninge- og domsmandsliste. De personer, der er optaget på nævninge- og domsmandslisten underrettes herom med opfordring til at rette henvendelse til landsrettens præsident, hvis de anser sig udtaget med urette eller ønsker at fremsætte begæring om fritagelse. Landsrettens præsident afgør, om fremsatte begæringer om fritagelse skal imødekommes.

Da der er tale om et hverv, som man kun under særlige omstændigheder kan undsige sig, vil hvervet være at betragte som et borgerligt ombud.

4. Eksempler på hverv, der ikke er borgerligt eller kommunalt ombud

Medlem af et lokalt radio og tv-nævn
Efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 56 nedsætter kommunalbestyrelsen efter behov et lokalt radio- og fjernsynsnævn. Medlemskabet af det lokale radio- og tv-nævn er frivilligt. Det er en post, der kan takkes nej til, hvorfor der hverken er tale om et borgerligt eller kommunalt ombud.

Interesserepræsentation
Hvis en medarbejder i en offentlig eller privat virksomhed af virksomheden indstilles og af den besluttende myndighed vælges til en medlemspost i et udvalg, en kommission, et nævn eller et råd, men alene for at varetage virksomhedens interesser, vil den pågældende medarbejder under udøvelsen af hvervet være omfattet af arbejdsskadesikringsloven i kraft af sin ansættelse som medarbejder på virksomheden. Selvom virksomheden eventuelt har pligt til at stille med et medlem til udvalget, nævnet eller lignende, vil der ikke være tale om et ombud, idet det er et hverv, den enkelte medarbejder i princippet kan takke nej til.

Eksempel – medlemmer af jordbrugskommission
Hvert amt er forpligtet til at nedsætte en jordbrugskommission. Medlemmerne af jordbrugskommissionen udpeges af Amtsrådet efter indstilling fra interesseorganisationerne. Medlemmerne kan i princippet takke nej til hvervet. Der er derfor ikke tale om et borgerligt ombud.

Derimod vil den pågældende interesseorganisation normalt være arbejdsgiver for medlemmet, og medlemmet vil være omfattet af organisationens lovpligtige arbejdsskadesikring. Hvis interesseorganisationen er en forening, skal organisationen kun tegne arbejdsskadesikring for de medlemmer, der varetager opgaver uden for foreningens formål. Hvis varetagelsen af hvervet i jordbrugskommissionen er en del af foreningens formål, vil medlemmet ikke være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, hvis pågældende kommer til skade under udøvelse af hvervet for jordbrugskommissionen.

Medlem af forening
Medlemmer af foreninger, herunder bestyrelsesmedlemmer, er som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, når de deltager i foreningens virksomhed til at fremme foreningens formål. Medlemskab af foreninger betragtes hverken som borgerligt eller kommunalt ombud, idet medlemskab som udgangspunkt er frivilligt.

Medlem af menighedsråd
Arbejdsskadestyrelsen har tidligere betragtet medlemskab af menighedsråd som et borgerligt ombud. På baggrund af en henvendelse fra Kirkeministeriet har styrelsen dog i 2001 ændret opfattelse og betragter ikke længere medlemskab af menighedsråd som borgerligt ombud. Afgørende er, at der ikke er pligt til at lade sig indvælge i et menighedsråd.

Værnepligtige
Værnepligtige udfører et pligtigt hverv. Man kan kun undslå sig hvervet under ganske særlige omstændigheder. Der er i princippet tale om et borgerligt ombud, men værnepligtige er ikke omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr.1. Dette skyldes, at der er gælder en særlov for værnepligtige - lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. Særloven omfatter alle værnepligtige, herunder værnepligtige befalingsmænd, frivillige i hjemmeværnet og frivillige i redningsberedskabet.

Særloven omfatter ikke kvinder, der udnytter deres værneret. Det er frivilligt at udøve værneret, og der er derfor ikke tale om et borgerligt ombud. Kvinderne vil dog normalt være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, idet der ved udnyttelsen af værneretten etableres et ansættelsesforhold mellem sikrede og Forsvaret, jf. Principafgørelse U-32-01.

Medlem af Folketinget
Det er frivilligt at lade sig opstille til folketingsvalget. Ingen kan opstilles til valget uden selv at have anmeldt sig som kandidat (§ 5 i bekendtgørelse nr. 704 af 27. juni 2004 af lov om valg til Folketinget). Et folketingsmedlem kan uden videre frasige sig sit mandat. Dette er ikke beskrevet i lov om valg til Folketinget, men Folketinget har oplyst, at det kan udledes modsætningsvis af loven.

Medlemskab af Folketinget hviler således på frivillige principper, og hvervet betragtes derfor ikke som et borgerligt ombud. Folketingsmedlemmer er heller ikke omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 2, da der ikke foreligger et ansættelsesforhold mellem medlemmet og Folketinget eller det pågældende parti.

Beskikkede værger
Statsamterne antager efter ansøgning et antal personer (faste værger), der er villige til at lade sig beskikke som værger. Antagelse som fast værge medfører pligt til at lade sig beskikke som værge i de værgemål, som statsamtet tildeler den pågældende. Efter anmodning fra en fast værge kan statsamtet dog undlade at beskikke denne, når der foreligger særlige grunde dertil. Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 1075 af 11. december 2003 om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v.

Selvom værgen som hovedregel ikke kan takke nej til at blive beskikket værge for den person, statsamtet har udpeget, er der ikke tale om et borgerligt ombud. Afgørende er, at det er frivilligt at indgive ansøgning til hvervet som beskikket værge. Der er derfor ikke tale om et hverv, der pålægges borgeren af det offentlige.

5. Særligt vedrørende dækning under transport til og fra møde m.v.

Omfang af dækning til og fra møde eller andre gøremål (SIS 81-403-107)
I 1981 blev Sikringsstyrelsen [nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring] spurgt, i hvilket omfang personer, der som kommunalt ombud var medlem af kommunalbestyrelse, amtsråd eller hovedstadsrådet var omfattet af arbejdsskadesikringsloven på vej til eller fra møde eller andre gøremål.

Sikringsstyrelsen udtalte, at medlemmerne er omfattet af loven i samme omfang som personer, der er antaget til arbejde. Udgangspunktet er, at disse ikke er dækket under transport mellem hjemmet og et fast arbejdssted.

6. Sagsoplysning i andre tilfælde

Hvis en borger er kommet til skade i forbindelse med udførelse af et hverv, der ikke er nævnt oven for, men på den anden side heller ikke er et almindeligt ansættelsesforhold, vil vi undersøge sagen nærmere. For at vurdere, om der er tale om et kommunalt eller borgerligt ombud, skal vi vide, hvorledes personer udvælges til det pågældende hverv og i hvilket omfang, det er muligt at takke nej til hvervet.

7. Forsikringsforhold

Efter arbejdsskadesikringslovens § 49, stk. 8 betaler staten og kommunerne ydelser efter loven ved ulykker, der er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud. Hvis hvervgiveren er en selvforsikrende kommune eller en statsinstitution, betales erstatningerne af kommunen henholdsvis den statslige myndigheds forsikringsenhed.

Erstatningsydelser for følger af erhvervssygdomme betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

8. Anmeldelse

Kommunalt ombud
Kommunen skal anmelde skader, der er en følge af ulykker i kommunalt ombud, til kommunens forsikringsselskab. Hvis kommunen er selvforsikret, jf. arbejdsskadesikringslovens § 50, skal anmeldelsen sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I relation til den 1-årige anmeldefrist er anmeldelse til en selvforsikret arbejdsgiver dog korrekt og rettidig, hvis arbejdsgiveren inden for 1-årsfristen har fået kendskab til arbejdsskaden. Dette gælder også, hvis arbejdsgiveren ikke har taget tilfældet op til behandling eller anmeldt det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Anmeldelse af erhvervssygdomme sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Borgerligt ombud
Statsinstitutioner skal anmelde skader, der er en følge af ulykker i borgerligt ombud. Anmeldelsen sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I relation til den 1-årige anmeldefrist sondres der mellem skader sket før 1. januar 1997 og skader sket fra 1. januar 1997. Før 1. januar 1997 var der ikke etableret forsikringsenheder i staten, og anmeldelse kunne ske ved blot at gøre arbejdsgiver (den statslige myndighed) opmærksom på, at der var en skade, eksempelvis i en rapport. Den 1. januar 1997 blev der etableret en række forsikringsenheder i statsligt regi. Efter denne dato skal anmeldelse ske til den relevante forsikringsenhed.

Anmeldelse af erhvervssygdomme sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.