Beregning af månedlig erstatning

Når din erhvervsmæssige situation efter arbejdsskaden er afklaret, og dit tab af erhvervsevne er 50 % eller mere, udbetales erstatningen som en månedlig erstatning (der efter anmodning kan kapitaliseres og udbetales som et engangsbeløb).

Hvis din erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, og der er truffet er truffet en midlertidig afgørelse om dit tab af erhvervsevne, udbetales erstatningen altid som en månedlig erstatning (der ikke kan kapitaliseres).

Udfyld felterne nedenfor for at foretage en vejledende beregning af en månedlig erstatning.

Dato for ulykke, pludselig løfteskade eller kortvarig skadelig påvirkning eller anmeldedato for erhvervssygdom (dato for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings modtagelse af anmeldelsen).
Skadedato
Tabet af erhvervsevne fastsættes som procent mellem 15 % og 100 %. Når tabet af erhvervsevne er 50 % eller mere, udbetales erstatningen ikke som et engangsbeløb, men som en månedlig erstatning, hvor du kan anmode om at få udbetalt engangsbeløb i erstatning - se Kapitalisering.
Årslønnen er en opgørelse af din arbejdsindtægt før arbejdsskaden. Årslønnen afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Årslønnen kan ikke sættes højere end et fast beløb (den maksimale årsløn), der afhænger af, hvornår arbejdsskaden er sket. Klik på ”Oversigt over maksimale årslønninger” nederst på siden for at se maksimale årslønninger. Hvis du tidligere er tilkendt erstatning, vil din årsløn fremgå af afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.