Erstatning og skat
Tilskadekomne skal ikke betale skat af erstatninger, der udbetales som et engangsbeløb.
Hvis en erstatning derimod udbetales løbende, er den som hovedregel skattepligtig.
Hvilke erstatninger er skattefri?
Der skal ikke betales skat af følgende erstatninger og godtgørelser:
- Godtgørelse for varigt mén
- En engangserstatning for tab af erhvervsevne
- En erstatning for tab af erhvervsevne, der kapitaliseres (Hvis tilskadekomne får en løbende ydelse for tab af erhvervsevne, kan man vælge, at få en del af ydelsen udbetalt som et engangsbeløb – det kaldes kapitalisering)
- Erstatninger i forbindelse med udgifter til behandling, medicin, hjælpemidler mv.
Hvilke erstatninger er skattepligtige
Du skal betale skat af følgende erstatninger:
Hvis tilskadekomne skal betale skat af sin erstatning
Hvis tilskadekomne skal betale skat af en erstatning, bliver skatten trukket, når erstatningen bliver udbetalt.
Skatten fastsættes ud fra tilskadekomnes trækprocent.
Den tilskadekomne skal dog selv sørge for, at indberette erstatningen som en del af sin skattepligtige indkomst.
Hvis indkomsten ikke bliver tilpasset, kan tilskadekomne risikere, at han/hun efterfølgende skal betale restskat, hvis erstatningen påvirker tilskadekomnes indkomst så meget, at trækprocenten ændres.