Erstatning for tab af erhvervsevne

Erstatning for tab af erhvervsevne fastsættes ved en sammenligning af (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 17): 

1. hvad kunne tilskadekomne have tjent i dag, hvis vedkommende ikke var kommet til skade på arbejdet og
2. hvad kan tilskadekomne tjene med arbejdsskaden.
    

Indtjening uden arbejdsskaden

Fastsættelsen af, hvad tilskadekomne kunne have tjent i dag uden arbejdsskaden, sker ud fra den i § 24 fastsatte årsløn (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 2): 

§ 17 stk. 2. Indtjeningsevnen før arbejdsskaden svarer til den årsløn, der er fastsat efter § 24, opreguleret til afgørelsestidspunktet. Er tilskadekomnes årsløn fastsat til den maksimale årsløn i § 24, stk. 10, 1. pkt., udgør indtjeningsevnen før arbejdsskaden den faktiske samlede indkomst ved arbejde efter § 24, stk. 1 eller 2, opreguleret til afgørelsestidspunktet, jf. § 24, stk. 7, efter princippet i § 25, stk. 1.

AES skal derfor ikke foretage et skøn af, hvad tilskadekomne ville have tjent, hvis arbejdsskaden ikke var sket. AES skal i stedes foretage en vurdering og beregning af, hvad tilskadekomnes årsløn ville blive fastsat til efter § 24.

Det vil sige, at der skal foretages en sammenligning af, hvad årslønnen vil udgøre efter § 24 opreguleret til afgørelsestidspunktet, og den indtægt, som tilskadekomne efter arbejdsskaden er eller bør være i stand til at skaffe sig ved udnyttelse af den (eventuelle) resterende erhvervsevne.

• Læs mere om fastsættelse af årsløn

Mulig indtjening med arbejdsskaden

Der skal efter lovændringen også foretages en konkret skønsmæssig vurdering af tilskadekomnes muligheder for at tjene penge med arbejdsskaden. Vurderingen er den samme som i arbejdsskader sket før 1. juli 2024.

Loven opstiller følgende faktorer, der skal indgå i vurderingen (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 4):

Ved fastsættelse af mulig indtjening med arbejdsskaden, skal der tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at tjene penge ved et arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes: 
o    evner, 
o    uddannelse, 
o    alder og
o    muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning o.lign.

I lovteksten står: 
Ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 4).

Vurderingen skal være et realistisk udtryk for, hvad den tilskadekomne aktuelt kan tjene med arbejdsskadens følger.

Reglen i medfører, at tabet af erhvervsevne ikke nødvendigvis er lig den aktuelle lønnedgang. Hvis der er et aktuelt tab af indtægt i forhold til, hvad tilskadekomne kunne have tjent uden arbejdsskaden, skal det i alle tilfælde vurderes, om indtægtstabet er udtryk for den reelle nedsættelse af erhvervsevnen. Det skal altså vurderes, om den aktuelle indtjening er udtryk for, hvad tilskadekomne kan tjene med følgerne efter arbejdsskaden – eller om tilskadekomne ville kunne tjene mere, fx i et andet job, med højere timetal eller andet (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 4.) 

Hvis vurderingen er, at tilskadekomne med arbejdsskadens følger kan tjene mere end den aktuelle indtjening, skal tabet af erhvervsevne fastsættes ud fra denne indtjening – og ikke ud fra den aktuelle indtjening. 

Tabet af erhvervsevne fastsættes til 15, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90 eller 100 %.

Det betyder, at for arbejdsulykker sket og erhvervssygdomme anmeldt fra 1. juli 2024, fastsættes tabet med 10-procentpoints intervaller. Den mindste erstatning er dog stadig 15 %.

For arbejdsskader sket før 1. juli 2024, fastsættes tabet med 5-procentpoints intervaller (15, 20, 25, 30, osv.).

Erstatningsbeløbet for tilskadekomne, der har gennemført en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, forhøjes. Den løbende erstatning for skader ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør 100 % af tilskadekomnes årsløn - og ved nedsat erhvervsevne en forholdsmæssig del af årslønnen (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 8; § 18 a, stk. 1 og § 24).

For tilskadekomne, der ikke har gennemført en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, udgør den løbende ydelse årligt 83 % af tilskadekomnes årsløn ved fuldstændigt tab af erhvervsevne, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 24). 

Ved beregning af erstatningsbeløbet nedsættes beløbet med 8 %, som svarer til værdien af arbejdsmarkedsbidraget (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 24, stk. 9). Det gælder også beregning af erstatning for personer, som har gennemført uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.

• Læs mere om uddannelsesgodtgørelse (åbner på borger.dk) 

Det fremgår af lovens bemærkninger, at erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven ikke længere vurderes på samme måde som efter erstatningsansvarsloven.

Efter arbejdsskadeloven, vil det fremover være den fastsatte årsløn, der bruges til at bestemme indtjeningsevnen før skaden. Indtjeningsevnen før skaden baseres på en objektiv vurdering, hvor årslønnen fastsættes ud fra året med den højeste indkomst inden for de sidste 5 år før skaden. Tidligere var vurderingen skønsmæssig og blev baseret på, hvad den tilskadekomne kunne have tjent, hvis skaden ikke var sket. 

Ændringen betyder, at vurderingen fra arbejdsskadesagen ikke længere kan bruges, når erstatningen skal fastsættes efter erstatningsansvarsloven.

• Læs mere om ændring i beregning og udbetaling af engangserstatning