Nedsættelse af erstatning og refusion

Et tab af erhvervsevne anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler imod (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 12, stk. 2). Det er AES, der har bevisbyrden for, at det er overvejende sandsynligt, at tilskadekomnes tab skyldes andet end arbejdsskaden.

Bestemmelsen er ikke ændret for arbejdsulykker sket eller erhvervssygdomme anmeldt før 1. juli 2024. 
 

Kommunen kan have krav på udbetaling af en del af erstatningen (refusion)

Når der tilkendes en erstatning for tab af erhvervsevne som en løbende ydelse, sker det ofte, at AES tilkender ydelsen med tilbagevirkende kraft. Hvis kommunen/Udbetaling Danmark i denne periode også har udbetalt sociale ydelser, har kommunen/Udbetaling Danmark muligvis ret til at få en del af tilskadekomnes erstatning (refusionskrav).

Det samme gælder for løbende erstatning for tab af forsørger til efterladte (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 29, stk. 1).

Bestemmelsen er ikke ændret for arbejdsulykker sket eller erhvervssygdomme anmeldt før  1. juli 2024.
 

Ansvarlig skadevolder kan have krav på en del af erstatningen

Tilskadekomne kan i nogle situationer være berettiget til erstatning og godtgørelse efter både arbejdsska­desikringsloven og erstatningsansvarsloven.

I nogle tilfælde bliver tilskadekomnes krav efter erstatningsansvarsloven nedsat med den erstatning, som tilskadekomne har krav på efter arbejdsska­desikringsloven.

Nedsættelse af erstatningen kan ske i forbindelse med skader, hvor tilskadekomne er sikret efter arbejdsskadeskadesikringsloven, og hvor der samtidig er en ansvarlig skadevolder efter dansk rets almindelige regler om erstatning (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 29, stk. 2 og 3 og § 77).

Udgangspunkt for tilkendelse af erstatning

Som udgangspunkt kan tilskadekomne ikke tilkendes erstatning af samme art for samme periode både efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven for samme skade. Formålet er at undgå, at tilskadekomne får dobbeltkompensation, ved at tilskadekomne tilkendes samme erstatning efter både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven. 

Tilskadekomnes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes derfor i det omfang, der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de pågældende (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 77).

Hvis den ansvarlige skadevolder eller dennes forsikringsselskab har udbetalt erstatning, før AES træffer afgørelse om erstatning, kan den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab have ret til en del af tilskadekomnes erstatning fra arbejdsskadeforsikringsselska­bet eller AES (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 29).

Erstatning af samme art

Lovændringen medfører, at arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller AES vil kunne kræve at få refunderet enhver form for erstatning, godtgørelse m.v., som en erstatningsansvarlig skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab har udbetalt til tilskadekomne eller efterladte efter erstatningsansvarsloven i forbindelse meden arbejdsskade. Det er en betingelse, at der er tale om erstatning og godtgørelse m.v. af en art, som tilskadekomne har ret til efter arbejdsskadesikringsloven i forbindelse med arbejdsskaden for samme tidsrum. 

Af lovens bemærkninger fremgår, at det fx bliver muligt for ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste hurtigere, end det er tilfældet med regler og praksis før lovændringen. Det skyldes, at det vil blive muligt for ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. at udbetale erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste og efterfølgende rejse et refusionskrav mod arbejdsulykkesforsikringsselskabet for ulykker og mod AES for erhvervssygdomme. Af bemærkningerne fremgår også, at lovændringen vil danne grundlag for, at den tilskadekomne kan få udbetalt erstatningen efter erstatningsansvarsloven hurtigere og ikke skal afvente den endelige afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven.

§ 29, stk. 2 - lovens tekst

§ 29, stk. 2. Den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes ansvarsforsikringsselskab, staten i offererstatningssager eller et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, har krav på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, når den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes ansvarsforsikringsselskab, staten i offererstatningssager eller et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, har dækket godtgørelse, erstatning m.v. efter lov om erstatningsansvar, som tilskadekomne eller dennes efterladte har ret til efter § 11 i denne lov som følge af arbejdsskaden.

Stk. 3. Krav efter stk. 2 omfatter erstatnings- og godtgørelsesbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes, og kan ikke overstige det beløb, som arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som følge af arbejdsskaden har tilkendt tilskadekomne eller efterladte efter §§ 15 og 17-23 for samme tidsrum. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 2 i lov om erstatningsansvar sidestilles med erstatning for tab af erhvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a, og uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b.