Erstatning ved indirekte følger af en arbejdsskade

En indirekte følge af en arbejdsskade er de gener eller sygdomme, der ikke er opstået direkte som følge af arbejdsskaden, men som indirekte er afledt af arbejdsskaden.

Indirekte følger kan fx være, hvis tilskadekomne falder og brækker halebenet, fordi han/hun går med gips på højre ben efter en arbejdsskade, eller fordi hvis tilskadekomne får smerter i ryggen, fordi han/hun går skævt efter en arbejdsskade på benet.

For at en indirekte følge kan erstattes efter arbejdsskadesikringsloven, skal der være årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og den indirekte skade.

Kravene til årsagssammenhæng er forskellige afhængig af om:

• Det er første gang, vi vurderer spørgsmålet om erstatning. Her gælder en formodning for, at nye skader skyldes arbejdsskaden (Arbejdsskadesikringsloven § 12)
• Vi vurderer spørgsmålet igen inden for en frist på 5 år, fordi vi er blevet bedt om genoptagelse. Her gælder formodningsreglen i Arbejdsskadesikringslovens § 12 også
• Vi vurderer spørgsmålet igen efter fristen på 5 år, fordi vi er blevet bedt om genoptagelse. Her er det ofte svært at bevise, at en ny skade skyldes arbejdsskaden

Vi kræver også, at den efterfølgende skade i sig selv er varig og giver ret til erstatning. Det må ikke kun være en forbigående gene – eksempelvis forbigående smerter ved at gå med gips på det ene ben.

Eksempel på indirekte følge:
Else får rygsmerter ved at gå med krykkestokke efter en arbejdsskade.

Else brækker foden og skal gå med krykkestokke. På grund af det får hun varige smerter i ryggen.

Vi behandler sagen første gang og vurderer den direkte skade på foden til 5 %i varigt mén.

Den indirekte skade på ryggen vurderer vi også til 5 %, da der gælder en formodning om, at hendes rygsmerter skyldes arbejdsskaden.

Det er medicinsk velkendt, at man kan få rygsmerter af at anvende krykkestokke, og smerterne er opstået kort tid efter, at hun fik krykkestokke. Hun får derfor i alt 10 % i varigt mén.

Patientskader

Hvis tilskadekomne får en patientskade i forbindelse med behandlingen af en arbejdsskade, dækker arbejdsskadeloven de varige følger af patientskaden.

Der skal dog være årsagssammenhæng mellem patientskaden og arbejdsskaden. Patientskaden skal være opstået direkte under behandlingen af arbejdsskaden.

Er der opstået en skade på grund af behandlingen af en arbejdsskade, så går erstatning efter arbejdsskadeloven forud for erstatning efter patientforsikringsreglerne.

Det vil sige, at hvis tilskadekomne får en skade under behandlingen af en arbejdsskade, skal tilskadekomne i første omgang have erstatning efter arbejdsskadeloven og ikke Patientforsikringen.

Hvis Patientforsikringen giver ret til et større beløb end arbejdsskadeloven, kan tilskadekomne få yderligere erstatning fra Patientforsikringen.

• Læs mere på patienterstatningen.dk

Eksempel på patientskade:
Bente får erstatning efter arbejdsskadeloven, da hun bliver lammet ved en fejloperation.

Bente falder og slår ryggen på sit arbejde. Hun får derved en diskusprolaps, som hun bliver opereret for.

Ved operationen sker der en fejl, og Bente bliver delvis lam i benene. Da Bente fik lammelsen, mens hun var under behandling for diskusprolapsen, der er en arbejdsskade, får hun erstatning for begge skader efter arbejdsskadeloven.

Selv om Bente fik erstatning ved arbejdsskadeloven, kan hun stadig søge erstatning ved Patientforsikringen, hvis Patientforsikringen giver hende ret til mere erstatning end arbejdsskadeloven.

Patientforsikringen dækker fx modsat arbejdsskadeloven, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Lægemiddelskader

Hvis tilskadekomne får en skade, fordi han/hun tager medicin for at behandle en arbejdsskade, dækker arbejdsskadeloven eventuelle varige følger af lægemiddelskaden.

Det er også muligt at søge erstatning gennem lægemiddelloven.

Søger tilskadekomne erstatning gennem lægemiddelloven, vil en erstatning efter arbejdsskadeloven gå forud for erstatning efter lægemiddelskadeloven.

Det betyder, at tilskadekomne i første omgang får erstatning efter arbejdsskadeloven, og hvis lægemiddelloven giver ret til en større erstatning, kan tilskadekomne søge det resterende beløb gennem lægemiddelloven.