Tabsbegrænsningspligt

Lovens ordlyd er ændret med virkning for arbejdsulykker sket og erhvervssygdomme anmeldt 1. juli 2024 eller senere. Ændringen i lovens ordlyd medfører hverken en skærpelse eller lettelse af tilskadekomnes pligt til at begrænse tabet. 

Efter arbejdsskadesikringsloven skal der ved bedømmelsen af tab af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved et arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende på baggrund af dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling, genoptræning eller lignende (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 4).
 

Tilskadekomne har pligt til at begrænse tabet af erhvervsevne

Reglen betyder, at det ved udmålingen af erstatningens størrelse kan komme den tilskadekomne til skade, hvis pågældende uden rimelig grund undlader at begrænse tabet af erhvervsevne gennem fx deltagelse i de revaliderings- og aktiveringsmuligheder, som tilskadekomne tilbydes fx fra bopælskommunen. 

Af lovens bemærkninger fremgår, at loven er justeret, så den er den samme som i erstatningsansvarslovens § 5, stk. 2, som vedrører den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningspligt. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen. Der er alene sket en justering med det formål at kunne tydeliggøre, at det som hidtil er de samme almindelige erstatningsretlige principper for tabsbegrænsningspligt, der gælder for sager om tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven som efter erstatningsansvarsloven. Formålet er at styrke arbejdsskademyndighedernes fokus på vurderingen af tabsbe­grænsningspligten.

Bestemmelsen om tabsbegrænsningspligt gælder i forhold til vurderingen af tabet af erhvervsevne og ikke i forhold til vurderingen af varigt mén.